Det vanvittige haglværn, vi byggede til vores have

Louis Miller 20-10-2023
Louis Miller

Til sidst fik jeg nok.

De strimlede grøntsager. Bølgerne af angst, hver gang jeg så en uvejrssky i horisonten. Måneders arbejde, der forsvandt på et sekund.

Jeg kunne bare ikke gøre det længere.

Så vi byggede et cirkustelt over haven.

Et logisk svar, naturligvis.

Okay, måske er det ikke et cirkustelt, men det ligner bestemt et fra vejen.

(Og det har helt sikkert fået mere end én nabo til at kigge to gange, når de kørte forbi).

Som mange af jer ved, gør Christian og jeg ikke noget småt ... og dette er ingen undtagelse.

Nå, men vi har fået MASSER af forespørgsler om mere information om vores unikke haglnet, som vi byggede over haven i år, så her er så mange detaljer, som jeg kan samle i ét indlæg.

Lyspærens øjeblik

Før jeg byggede vores vanvittige haglsikring, var min plan for at forhindre haglskader i bedste fald elendig. Den involverede som regel en vild flugt ud i haven med spande og lagner, hver gang et tordenvejr nærmede sig i horisonten?

Det er overflødigt at sige, at det ikke kun var stressende, men for det meste også ineffektivt.

Eftervirkningerne af vores store haglbyge, juli 2019

Og hvis vi tilfældigvis var væk, når der kom en storm, så virkede det slet ikke.

Efter en voldsom eftermiddagsstorm ØDELÆGGEDE haven og myrdede trampolinen sidste sommer (2019), sagde jeg til Christian, at jeg ikke kunne have have et år mere, medmindre vi havde en slags haglbeskyttelsesplan på plads.

Det føltes, som om jeg spillede russisk roulette med min have hvert år ... Jeg plantede mine kimplanter i marts, plejede dem i månedsvis, plantede dem omhyggeligt ud, lugede og vandede, for så at få dem ødelagt tilfældigt.

Stormen tog trampolinen og viklede den rundt om vores terrasse (den var stukket op og tynget ned med betonklodser).

Det var for meget arbejde at satse på.

Så vi begyndte at lægge planer.

Oprindeligt tænkte vi på hagldug, som ikke rigtig er dug, men mere et rullet trådnet. Det kan være en glimrende mulighed for at beskytte din have, hvis du bygger en ramme og strækker dugen over den. På grund af størrelsen og antallet af vores bede var Christian dog ikke super begejstret for at bygge individuelle hagldugsrammer til hvert enkelt bed...

Så begyndte jeg at forestille mig en slags net, der kunne trækkes tilbage.

Jeg kunne trække den ind over haven, når der var dårligt vejr i horisonten, og trække den tilbage, når solen skinnede.

Se også: Bagt kartoffelsuppe i slow cooker

Smart, ikke?

På grund af størrelsen på vores havegrund og vores legendariske vinde indså vi desværre til sidst, at vi havde brug for noget lidt mere permanent.

Net til frugthaven er redningen

Jeg havde aldrig set noget, der lignede den beklædning, jeg forestillede mig, så Google og jeg tilbragte noget kvalitetstid sammen, mens vi brainstormede over vores muligheder.

Det viser sig, at gartnere ikke er de eneste, der frygter hagl - frugtplantager er netop udsatte for haglskader, og frugtplantageejere har fundet på en genial løsning:

Haglnet.

Det er let, nemmere at håndtere end store mængder stof, og det blokerer ikke for meget for solen.

BINGO.

Så vi bestilte denne 300 fods rulle med 17 fods bredt haglnet fra Oesco.

Halleluja.

Opbygning af strukturen

"Bomvognen er her på fredag..."

Så snart de ord kom ud af Christians mund, vidste jeg, at dette ikke ville blive noget lille projekt.

(Og tak Herren for naboer med bomvogne).

Da nettet skulle være HØJT, besluttede Christian at bruge en gammel borestamme fra et oliefelt (den har en diameter på 4 tommer) som grundlag for haglnettets støttestruktur (vi købte den brugt på Facebook Marketplace).

Vi valgte et 1/8-tommers gummibelagt flykabel, da det ikke ville strække sig og kunne spændes stramt fra pæl til pæl.

Hver ende af haven har 5 stolper. Vi lavede to toppe og samlede de to strimler haglnet i midten og fæstnede dem med små S-kroge. Tanken er, at hvis vi får en stor mængde hagl, vil det rulle ind i midten og falde igennem ned i havens gangsti.

Og der er 2 sæt stænger langs siderne som ekstra støtte.

Oprindeligt fastgjorde vi nettet med små S-kroge af metal, men de havde en tendens til at falde af i stormvejr.

Så han gik over til små julelys-kroge af plastik i stedet, med små bungee-snore på siden til at holde den nede.

Fungerer det så?

Godt spørgsmål.

Det er naturligvis det første år i umindelige tider, hvor vi næsten ikke har haft tordenvejr.

Hahahahahaha....

Men sandhedens øjeblik kom endelig for et par uger siden, da en voldsom storm rullede ind over os.

(Faktisk var jeg i et par minutter mere bekymret for en potentiel tornado end for hagl ... da der var en massiv sky, der roterede bag vores hus. Heldigvis forsvandt den hurtigt).

Selv om stormen ikke producerede store mængder hagl, faldt der en anstændig mængde hagl på størrelse med en ært i 5-10 minutter.

Nettet holdt som en mester.

Jeg er endnu mere imponeret over, hvordan nettet har holdt stand i den ekstreme vind, som der har været rigeligt af denne sommer. Man kan høre vinden piske gennem det, men det har holdt stand.

Hvad med skyggen?

Mange har spurgt om skyggefaktoren, som kan være en god eller dårlig ting, afhængigt af hvor du bor, og hvor intens solen er.

Nettet giver kun omkring 17% skygge, hvilket jeg synes er lige akkurat nok til at dæmpe vores intense sommersol på de høje sletter, og planterne ser ud til at sætte pris på det.

Christian overraskede mig med lyskæderne - de tjener ikke andet formål end at være pæne 😉.

Alt i alt?

Jeg er superglad for denne konstruktion. Det krævede en lille indsats og noget bestemt ingeniørarbejde, men den ro i sindet, jeg har, når stormene ruller igennem, er SÅ VIDUNDERLIG.

Se også: Opskrift på varm chokolade i slow cooker

Jeg er solgt.

Flere tips til havearbejde:

  • Fremstilling og brug af kompost til haven
  • Hurtigvoksende grøntsager til haven
  • Grøntsager, der vokser i skyggen
  • Sådan forlænger du din havesæson

Louis Miller

Jeremy Cruz er en passioneret blogger og ivrig boligindretning, der kommer fra det maleriske landskab i New England. Med en stærk affinitet for rustik charme, tjener Jeremys blog som et tilflugtssted for dem, der drømmer om at bringe freden i gårdlivet ind i deres hjem. Hans kærlighed til at samle på kander, især dem, der værdsættes af dygtige stenhuggere som Louis Miller, er tydelig gennem hans fængslende indlæg, der ubesværet blander håndværk og bondegårdsæstetik. Jeremys dybe påskønnelse af den enkle, men dybe skønhed, der findes i naturen og det håndlavede, afspejles i hans unikke skrivestil. Gennem sin blog stræber han efter at inspirere læserne til at skabe deres egne helligdomme, fyldt med husdyr og omhyggeligt kuraterede samlinger, der fremkalder en følelse af ro og nostalgi. Med hvert indlæg sigter Jeremy efter at frigøre potentialet i hvert hjem og forvandle almindelige rum til ekstraordinære tilbagetog, der fejrer fortidens skønhed, mens han omfavner nutidens bekvemmeligheder.